|
Dato: 2010-3-1
Labflex A/S er med til at udvikle en helt ny form for laboratoriebyggeri. I samarbejde med Scandibyg og RH Arkitekter, har Labflex A/S været med til at udvikle 2.900 m² moderne laboratorium for Novo Nordisk i Måløv. Bygningen, som opføres i 3 plan, skal huse ca. 100 arbejdspladser og opføres i forlængelse af et eksisterende betonbyggeri. Laboratoriet skal stå færdigt i august 2010. Konceptet er bygget omkring moduler, som både overholder energiklasse 2-mærkningen og de ekstra store krav til bl.a. nødvendige tekniske installationer og rengøringsvenlighed. At der benyttes træ i de bærende konstruktioner og inventaret fra Labflex A/S, der er indeklima godkendt iht. EU-normen, betyder også at byggeriet er miljø- og klimavenligt. Fordelene ved Modul Laboratoriet er oplagte for bygherre og brugeren. Der opnås et kvalitetslaboratorium, som er fuldt på højde med andre lignende produkter i relation til miljø, indretning og økonomi. Samtidig er totalentreprisen væsentlig hurtigere, mindre risikofyldt i relation til byggeforsinkelser og samlet set væsentlig billigere. Labflex A/S håber på, at dette modul koncept kan blive brugt til inspiration for Labflex’s kunder i den offentlige og private sektor på nye projekter og Labflex A/S ser frem til at præsentere det for jer.
|