Nyt laboratoriekoncept i Oslo Science Park

09.08.2017

Labflex har designet laboratorieøer til nyt laboratoriekoncept i Oslo Science Park, som skal danne rammen om forskningslaboratorier for nye pharma startups. Det innovative koncept er det første af sin art og fungerer som et lab-hotel for nystartede virksomheder, som gennem VWR kan leje sig ind og gøre brug af inventaret samt laboratorieudstyr stillet til rådighed af VWR.

Labflex vandt opgaven på grund af designet og detaljegraden. Projektteamet har fokuseret på kombinationer med slidstærkt inventar, som kan holde til mange skiftende virksomheder og brugere over de næste mange år. Bordpladerne er i kompaktlaminat og har en kortere bredde, som giver en større fleksibilitet i forhold til muligheden for udskiftning ved nye behov. Epoxy vaskene er nøje udvalgt i sort som kontrast til de hvide møbler.

Udover laboratorieøer og -borde har Labflex også leveret innovative stinkskabe samt højskabe med gennemrækningsbakker med 100% udtræk.

De 300 m2 store forskningslaboratorier vil være klar til indflytning ultimo september 2017.

 

Oslo Science Park

Mere end 200 virksomheder og forskningsorganisationer har kontorer og laboratorier i forskningsparken, som er centralt placeret mellem Universitet i Oslo og Oslo Universitetshospital.

Læs mere om Oslo Science Park

 

Oslo Science Park Nyhed 945X316